Om os

Hvem er vi?


Vi er tre partnere, der sammen har stiftet SPS-Vejlederne.

Ann Zymt-Egeskjold, Christina Schnügger og Anette Thornfeldt Fisker. Vi har alle 3 akademisk baggrund samt tillægsuddannelser, der giver os optimal mulighed for at yde den bedste støttevejledning til unge med funktionsnedsættelser.


Vi samarbejder med et dygtigt team af vejledere, som sammen med os varetager SPS-vejledningen af eleverne på uddannelsesinstitutionerne.


Alle i vejlederteamet har en videregående uddannelse og har derfor de bedste forudsætninger for at hjælpe eleven med de studiemæssige udfordringer. Dertil kommer et indgående kendskab til og erfaring i arbejdet med en bred vifte af psykiske funktionsnedsættelser.  

Hvad er vores mål?


Vi ønsker, at alle unge har lige mulighed for at få en ungdomsuddannelse under de bedste faglige og sociale betingelser. Vores vision er at fastholde den unge med en psykisk funktionsnedsættelse på studiet ved at skabe det mest optimale studiegrundlag for unge. Det gør vi ved at yde specialpædagogisk studiestøtte på uddannelsesinstitutionen tilpasset den enkelte studerendes behov og udfordringer - altid med eleven i centrum.


Vi sætter menneskelig indsigt, diagnosekendskab og faglighed højt og ser netop dette som en essentiel del af vores værdigrundlag. Vi mener, at den væsentligste forudsætning for at kunne yde en ligeværdig og individuel tilpasset hjælp og støtte, er evnen til at se det enkelte menneske.  


For at opnå dette har vi samlet en gruppe af fagligt kompetente SPS-vejledere med mange års erfaring i at arbejde med mennesker; særligt unge og voksne med funktionsnedsættelser af forskellig art. Vi vægter arbejdsglæde og kontinuitet højt og søger derfor at skabe de bedste betingelser for vores team af vejledere.


SPS-Vejlederne

                         - dit studiekompas